Hvad er forskel på ejendomsværdiskat og grundskyld?

Ejendomsværdiskat — statsskatten på din bolig

Ejendomsværdiskatten beregnes som en promille af boligens samlede ejendomsværdi, dvs. grunden og bygningen tilsammen. Staten fastsætter satsen, og skatten betales via din årsopgørelse.

Fra 2024 gælder nye satser under det reformerede boligskattesystem:

• 0,51 % af ejendomsværdi op til 9.200.000 kr.
• 1,40 % af ejendomsværdi over 9.200.000 kr. (progressivt trin)

For en bolig vurderet til 3.500.000 kr. giver det: 3.500.000 × 0,51% = 17.850 kr./år i ejendomsværdiskat.

Grundskyld — den kommunale grundejendomsskat

Grundskylden beregnes udelukkende af grundens skatteværdi — ikke af bygningen ovenpå. Kommunen fastsætter sin egen grundskyldspromille inden for lovens rammer, hvilket er grunden til, at grundskylden varierer kraftigt fra kommune til kommune.

Fra 2024 er grundskylden reformeret: Grundskyldspromillen er fastsat til 5,1 promille (0,51 %) for alle kommuner som udgangspunkt, men kommunerne kan justere inden for politisk fastsatte grænser.

Hvad er forskellen i praksis?

• Ejendomsværdiskat: Statsskat — beregnet af hus + grund. Betales via skat.
• Grundskyld: Kommunal skat — beregnet kun af grunden. Betales typisk via kommunen (opkræves nu samlet med ejendomsværdiskat fra 2024).
• En dyr villa med stor grund i en dyr kommune betaler mest i begge.
• En lejlighed i en blok betaler grundskyld baseret på brøkdelen af den samlede ejendoms grundværdi.

Skatterabatten og overgangsreglerne

I forbindelse med 2024-reformen fik mange boligejere en skatterabat, der begrænser stigningen i den samlede boligskat, hvis reformen ville have medført en markant stigning. Rabatten bortfalder gradvist ved salg.