Hvad er Sharpe Ratio, og hvad er en god score?

Formlen og beregningen

Sharpe Ratio beregnes sådan:

Sharpe Ratio = (Porteføljeafkast − Risikofri rente) / Standardafvigelse

Lad os sige din portefølje har et årligt afkast på 8%, Danmarks 10-årige statsobligationsrente (risikofri rente) er 3%, og porteføljens volatilitet (standardafvigelse) er 10%. Så er Sharpe Ratio = (8% − 3%) / 10% = 0,50.

Dette tal fortæller dig, at du får 0,50 % ekstra afkast (over det risikofri rente) for hver % risiko du påtager dig. Jo højere tallet, desto bedre.

Typiske benchmarks for Sharpe Ratio

Sharpe Ratio	Bedømmelse	Tolkning
<0,5	Dårlig	Risikoen er høj i forhold til afkastet
0,5–1,0	Acceptabel	Rimelig risiko-afkast balance
1,0–2,0	God	Stærk risiko-justeret performance
2,0+	Excellent	Usædvanligt stærk performance

Typiske Sharpe Ratios for almindelige aktivklasser

Aktivklasse / Portefølje	Estimeret Sharpe Ratio
Globale aktier (historisk)	0,5–0,7
Danske obligationer (langsigtet)	0,3–0,5
60% aktier / 40% obligationer	0,7–1,0
Diversificeret portefølje (all-weather)	0,8–1,2
Dårlig investeringsstrategi	<0,3

Hvornår skal du bruge Sharpe Ratio?

Sharpe Ratio er mest brugbar når du sammenligner to porteføljer eller strategier med nogenlunde samme karakteristika. For eksempel: hvis du har valget mellem Fund A (8% afkast, 12% volatilitet) og Fund B (7% afkast, 10% volatilitet), fortæller Sharpe Ratio dig, hvad der er mest efficient (Fund A = 0,42, Fund B = 0,40 — sådan set tæt, men Fund A har en meget lille fordel).

Det er IKKE egnet til at sammenligne helt forskellige aktivklasser. En høj-yield obligation-portefølje og en teknologi-aktiefond vil have meget forskellige karakteristika, og en høj Sharpe på den ene betyder ikke, at du skal ignorere en lavere på den anden.

Kritiske begrænsninger

Normalfordelingsantagelse: Sharpe Ratio antager, at afkast er normalfordelt. I virkeligheden kan markeder have "haler" — ekstreme udfald mere end modellen forudsiger. En strategi med glimrende Sharpe Ratio kan stadig opleve katastrofale måneder eller år.

Tail risk: Sharpe Ratio fanger ikke tail risk — den ret små sandsynlighed for MEGET store tab. En hedgefond kunne have glimrende Sharpe i 9 år, derefter krakke 40% på én dag.

Afhængihed af risikofri rente: Jo lavere risikofri rente, desto højere bliver Sharpe Ratios kunstigt. Under negativ rente (som Danmark har oplevet) kan beregningen blive meningsløs.

Gaming strategier: "Sharpe-hacking" er muligt — du kan bygge en strategi der ser fantastisk ud på papir (høj Sharpe) ved at tage risiko som ikke altid er synlig i historiske tal.

Praktisk brug for privatinvestorer

For at sammenligne dine egne investeringsvalg eller passive indeksfonde, kan Sharpe Ratio give indsigt. Men det er blot ét værktøj blandt mange. En portefølje med lavere Sharpe Ratio kan stadig være perfekt for dig, hvis du ikke kan stå til at se din portefølje falde 30% — psykologiske faktorer betyder alt.

En simpel 60/40 eller 70/30 portefølje af globale aktier og obligationer giver typisk en Sharpe på omkring 0,8–1,0 — ikke spektakulær, men solid og testbar over mange årtier af data.