Hvor stor skal min portefølje være for at leve af afkastet?

At "leve af afkastet" betyder i praksis, at dine passive investeringsindtægter dækker dine udgifter — uden at du behøver at arbejde. De fleste bruger 4 %-reglen: hæv 4 % om året fra porteføljen, og den holder statistisk i 30+ år. Bemærk: det er en udbetalingsregel, ikke en garanti for at kapitalen bevares.

Beregningseksempler — nominelt (uden skat)

200.000 kr./år i forbrug: 5.000.000 kr.
300.000 kr./år i forbrug: 7.500.000 kr.
400.000 kr./år i forbrug: 10.000.000 kr.

Skatten øger det reelle formuesbehov

4 %-reglen er beregnet før skat. I Danmark betaler du aktieskat på realiserede gevinster (27 % op til progressionsgrænsen på ca. 67.500 kr. for en enkeltperson i 2026, 42 % over). Det betyder, at du skal hæve mere end dit faktiske forbrug for at have det rette beløb til rådighed.

Eksempel: Du vil have 300.000 kr. til rådighed efter skat. En stor del af hævningen udgøres af skattepligtig gevinst beskattet med 42 %. Du skal da trække op mod ~515.000 kr. ud for at beholde 300.000 kr. netto. Det svarer til en effektiv hæverate på ~5,1 % af en 10 mio. kr. portefølje — eller, omvendt, at 7,5 mio. kr. slet ikke er nok. Det reelle formuesbehov stiger til ca. 30–33× forbruget efter skat, afhængigt af porteføljens sammensætning og din skattemæssige situation.

Aktiesparekontoen (ASK) er en vigtig undtagelse: her betales lagerbeskatning på 17 % løbende, og der trækkes ingen yderligere skat ved hævningen. ASK-midler er reelt billigere at hæve fra end frie midler med ophobet gevinst. Planlæg at bruge ASK aktivt i udbetalingsfasen.

Vær konservativ — brug 3,5 % hæverate

Trinity Study byggede på en 30-årig horisont. Pensionerer du dig tidligt, kan din horisont være 40–50 år — og 4 % er for aggressivt. Mange bruger 3,5 % (28,6× forbrug) eller 3 % (33× forbrug) for øget robusthed. Med 300.000 kr. i forbrug og 3,5 % hæverate er nominelt mål 8.571.000 kr. — og efter skatteeffekten reelt ~10–11 mio. kr.

To-fase beregning: pre- og post-folkepension

Folkepensionsalderen er i 2026 fastsat til 67 år (og stiger med levetid). Fra 67 modtager du folkepensionens grundbeløb — ca. 84.000 kr./år for en enlig (2026-sats). Tillægsydelser og pensionstillæg er fuldt modregnet i anden indkomst fra en vis tærskel, så hvis du har en stor pensionsopsparing, modtager du typisk kun grundbeløbet.

Det giver to faser med forskellige formuesbehov. Eksempel med 300.000 kr. netto forbrug/år:

Fase 1 (nu → 67): Du dækker hele 300.000 kr. fra porteføljen.
Fase 2 (67 →): Folkepensionen dækker ~84.000 kr. — du trækker kun ~216.000 kr. fra porteføljen.

Formuesbehovet i fase 2 svarer da til 216.000 × 25 = 5.400.000 kr. — dvs. en langt lavere nødvendig formue ved 67, end den du behøver i dag. Beregnere, der ikke skelner de to faser, overvurderer systematisk det samlede formuesbehov.

Sequence risk: rækkefølgen af afkast afgør alt i udbetalingsfasen

Den overset risiko ved at leve af sin portefølje er ikke gennemsnitsafkastet — det er hvornår de dårlige år rammer. To investorer med identisk gennemsnitsafkast over 30 år kan ende med dramatisk forskellig pensionsformue, hvis markedskrakket rammer dem i de første år af udbetalingsfasen frem for i slutningen. Tre dårlige år kombineret med faste hævninger tærer hurtigt på kapitalen og formindsker den base, fremtidige stigninger kan vokse på. Læs den fulde forklaring i Sequence Risk i praksis →