Pensionsplan Stress-test

Kan din formue klare store kursfald i starten af pensionen? Forstå sequence-of-returns risikoen og se hvornår tidspunktet for et fald er vigtigere end størrelsen.

Beregner…

Normal forløb
Formue efter 30 år
Dårlig start
Krise år 1–3
Dårlig periode — sent
Krise år 11–13
Sequence risk gap
Forskel: dårlig start vs. sent
Sårbarhed

Alle beløb i løbende kroner. Den stiplede linje markerer nulpunktet. Grøn: normalt markedsforløb. Orange: krise de første 3 år. Blå: samme krise, men 10 år inde i pensionen.

År · Alder Forbrug Anden indkomst Normal Dårlig start Dårlig sent

Hvad er sequence-of-returns risiko?

To porteføljer kan have nøjagtig det samme gennemsnitlige afkast over 30 år, men give meget forskellige resultater — afhængigt af hvornår de dårlige år falder.

Eksempel med samme tal i forskellig rækkefølge:
Serie A: −20%, −10%, +15%, +12%, +10%
Serie B: +10%, +12%, +15%, −10%, −20%
Samme gennemsnit. Med løbende hævninger giver Serie A et langt dårligere resultat — fordi du sælger aktiver til lave kurser i de første år.

Hvorfor er det særligt vigtigt i pension?

Under opsparing er rækkefølgen ligegyldig — gennemsnittet bestemmer resultatet. Men når du hæver penge løbende, sælger du aktier hvert år. Dårlige afkast tidligt tvinger dig til at sælge flere aktier til lave kurser, og de aktier er ikke der til at drage fordel af den efterfølgende opgang.

Hvad reducerer risikoen?

De mest effektive tiltag er:

  • Sikre indkomststrømme (folkepension, livrente) reducerer behovet for at sælge aktiver
  • En kontantbuffer på 1–3 år giver ro til at undgå tvangssalg
  • Fleksibelt forbrug — at kunne skrue ned i dårlige år
  • Gradvis sænkning af aktieandel frem mod og i pension
  • Udskyde pensionsstart med blot 1–2 år øger formuen markant

Om beregningerne

Formueudviklingen simuleres år for år: forbrug trækkes ud ved årets start, derefter tillægges årets afkast. Forbruget vokser med den angivne stigning hvert år. Anden fast indkomst (folkepension m.m.) reducerer det beløb, der skal hæves fra porteføljen.

Beregningerne er deterministiske (ikke Monte Carlo) og viser tre specifikke scenarier. De tager ikke højde for variabel skat, konkret depottype eller individuelle omstændigheder.