Pensionsplan Stress-test

Kan din formue klare store kursfald i starten af pensionen? Forstå sequence-of-returns risikoen og se hvornår tidspunktet for et fald er vigtigere end størrelsen.

Sequence-of-returns risiko er en af de mest undervurderede farer i pensionsplanlægning. To identiske porteføljer med det samme gennemsnitlige afkast over 30 år kan give vidt forskellige resultater — afhængigt af, om de dårlige år falder i starten eller slutningen af pensionen. Denne beregner viser præcis, hvad der sker med din formue i tre scenarier: normalt forløb, krise de første 3 år og den samme krise 10 år inde i pensionen.

Juster din startformue, forbrug og forventede afkast. Vælg et stressscenarie (mild, normal, hård) eller definer dit eget. Beregneren viser formueudviklingen år for år, et sårbarhedsmeter og konkrete anbefalinger til at reducere risikoen.

📉 Sequence-of-returns 🧨 Stressscenarier 🛡️ Sårbarhedsanalyse 💡 Anbefalinger
Hvornår er Pension Stress-testen relevant?
Din situation
Anden fast indkomst
Portefølje & afkast
Stress-scenarie
⏳

Beregner…

–

Normal forløb
–
Formue efter 30 år
Dårlig start
–
Krise år 1–3
Dårlig periode — sent
–
Krise år 11–13
Sequence risk gap
–
Forskel: dårlig start vs. sent
Sårbarhed

Alle beløb i løbende kroner. Den stiplede linje markerer nulpunktet. Grøn: normalt markedsforløb. Orange: krise de første 3 år. Blå: samme krise, men 10 år inde i pensionen.

År · Alder Forbrug Anden indkomst Normal Dårlig start Dårlig sent

Hvad er sequence-of-returns risiko?

To porteføljer kan have nøjagtig det samme gennemsnitlige afkast over 30 år, men give meget forskellige resultater — afhængigt af hvornår de dårlige år falder.

Eksempel med samme tal i forskellig rækkefølge:
Serie A: −20%, −10%, +15%, +12%, +10%
Serie B: +10%, +12%, +15%, −10%, −20%
Samme gennemsnit. Med løbende hævninger giver Serie A et langt dårligere resultat — fordi du sælger aktiver til lave kurser i de første år.

Hvorfor er det særligt vigtigt i pension?

Under opsparing er rækkefølgen ligegyldig — gennemsnittet bestemmer resultatet. Men når du hæver penge løbende, sælger du aktier hvert år. Dårlige afkast tidligt tvinger dig til at sælge flere aktier til lave kurser, og de aktier er ikke der til at drage fordel af den efterfølgende opgang.

Hvad reducerer risikoen?

De mest effektive tiltag er:

  • Sikre indkomststrømme (folkepension, livrente) reducerer behovet for at sælge aktiver
  • En kontantbuffer på 1–3 år giver ro til at undgå tvangssalg
  • Fleksibelt forbrug — at kunne skrue ned i dårlige år
  • Gradvis sænkning af aktieandel frem mod og i pension
  • Udskyde pensionsstart med blot 1–2 år øger formuen markant

Om beregningerne

Formueudviklingen simuleres år for år: forbrug trækkes ud ved årets start, derefter tillægges årets afkast. Forbruget vokser med den angivne stigning hvert år. Anden fast indkomst (folkepension m.m.) reducerer det beløb, der skal hæves fra porteføljen.

Beregningerne er deterministiske (ikke Monte Carlo) og viser tre specifikke scenarier. De tager ikke højde for variabel skat, konkret depottype eller individuelle omstændigheder.

Sequence-of-returns risiko
Viser, hvad der sker, når de dårlige afkast kommer tidligt. I modsætning til under opsparing, tvinger løbende hævninger dig til at sælge aktiver til lave kurser — og de mangler i den efterfølgende opgang.
Sequence risk gap
Forskellen i restformue mellem "dårlig start" og "dårlig sent"-scenariet. Jo større gap, desto mere sårbar er din plan over for et tidligt kursfald. Et lille gap tyder på god modstandsdygtighed.
Sårbarhedsmeter
Et samlet mål for, hvor udsattet din plan er. Beregnes ud fra andel af forbrug dækket af fast indkomst, equity-andel og størrelsen af sequence risk gap. Høj sårbarhed kalder på konkrete modtiltag.
Anbefalinger
Beregneren identificerer de mest effektive tiltag baseret på dit scenarie: kontantbuffer, fast indkomst, lavere aktieandel, fleksibelt forbrug eller udskydelse af pensionsstart.
Næste skridt
Byg en pensionsplan, der holder under pres
Stress-testen viser sårbarhederne — nu handler det om at lukke dem. En konkret formueplan med Guardian tager hånd om udbetalingsstrategi, aktieandel, kontantbuffer og skatteoptimering.
Få din formueplan →

RELATEREDE SPØRGSMÅL

Metode og antagelser
  • Formueudviklingen simuleres år for år: forbrug trækkes ud ved årets start, derefter tillægges årets afkast til den resterende formue.
  • Normalforløbet bruger det forventede afkast hvert år. Stressscenarierne erstatter afkastet i de berørte år med de angivne stress-afkast.
  • "Dårlig start"-scenariet anvender stress-afkastet i år 1–3. "Dårlig sent"-scenariet anvender de samme afkast i år 11–13.
  • Fast indkomst (folkepension, ratepension, livrente, deltid) reducerer det beløb, der skal hæves fra porteføljen i de relevante år.
  • Forbruget vokser hvert år med den angivne forbrugsstigningsprocent (løbende kroner).
  • Sårbarhedsmåleren beregnes ud fra tre faktorer: andel af forbrug dækket af fast indkomst, aktieandel og størrelsen af sequence risk gap.
  • Skat, kurtage og ÅOP er ikke inkluderet. Beregningerne er deterministiske, ikke Monte Carlo-baserede.